Det er på det 21. kromosom, at dansetrangen sidder. Det er også her man finder mavelatter, sliksult og pyntesyge. Det 21. kromosom er i det hele taget byggestenen til mange gode ting i livet. Ægte kram, fribøvsning, fjolleri og modet til at skråle med på en sang selvom man ikke kan teksten.
Det gør os uselviske, spontane og kærlige. Men kromosom 21 er også stedet hvor stædighed, dovenskab og humørsvingninger bor. Dybt inde i kromosomspiralen sidder vores genetiske potentiale til at udvikle ekstatiske glædesudbrud. Men også de molekyler som tisser på vores sukkermad.
Det er i hvert fald min erfaring…
For min datter Kaya har nemlig 3 af dem. Altså kromosom nr. 21. Vi andre har bare 2. Tænk lige over det.
I dag, den 21/3, er det World Downs Syndrome Day. Her fejrer vi alle dem i verden, der har ekstra kærlighed i kromosomerne.
Når man har 3 stk af det 21. kromosom, som mennesker med downs har, så er der ikke også plads i systemet til facade, bagtanker og lumske planer. Der er heller ikke så stort overskud til at lære om kompendier, kammermusik eller kromosomvolapyk. Når man har et kromosom 21 i overskud så er verden forfriskende ukompliceret. Når man griner, så griner man. Når man surmuler så surmuler man. Der er ikke så meget indimellem. Det synes jeg vi andre kan lære noget af.
I dag vil jeg fejre mine egne kromosom 21. Jeg vil smøre ekstra smør på brødet, sige til købmanden at han er sød, grine højt, hvis nogen snubler og kramme en-eller-anden jeg ikke kender. Og så vil jeg tænke på min Kaya og alle de andre vidunderlige mennesker jeg kender, som har downs syndrom. Det kan godt være, at vi ikke har lige mange af det 21. kromosom. Men vi har dem dog i os – alle sammen.